Tanker om Kærlighed

The right one…?

I min privatsfære er der mange eksempler på kærlighed. Den nye, den gamle, den unge, den ægte, den platoniske, den opslidende og den knuste kærlighed. Fælles for dem allesammen er at der har været et skift. Et skift fra at de har troet på at den fandtes eller ikke fandtes til det modsatte.

Jeg hører om alt fra veninden der har fundet den rette og er lykkelig for endelig at kunne bygge rede med ham, der gør hendes verden hel.  Og samtidig den anden veninde, som netop er blevet single og prøver at komme videre efter knust kærlighed, der gik i stykker af lysten til at bygge rede og ikke have følelsen af at være rette sted. De er begge i en spændende udvikling på hver deres måde.

Men det efterlader mig med en eftertænksomhed, som jeg har svært ved at placere. Min egen situation…? Er jeg ubevidst på udkig efter det der gør mig hel? Jeg fanges ofte i øjeblikke, hvor jeg ikke kunne ønske mig bedre end det jeg har lige nu. Jeg har mere stabilitet i mit liv end nogensinde før og har haft det længe. Jeg nyder det og jeg nyder at det pendul jeg betegner som min nerve, min tryghed og min lyst ikke tager større sving end jeg selv har bedt det om. Jeg elsker at have trygheden i det rette studie, et job som udfordrer mig og selskabet fra mine nærmeste, som jeg elsker højt for at være i mit liv.

Jeg har nogen dejlige mænd og kvinder i mit liv, som beriger mine sexuelle lyster, og som udfordrer den del af min lyst, som jeg har sat højt i mit liv.

Jeg så et par skrive til hinanden på facebook: “Uden dig – Ingen mig.” Jeg blev ramt af det smukke og simple i den sætning og det gav mig et indtryk af netop den frihed og dét ansvar som deres forhold rummer. Når jeg nu befinder mig i mange slags versioner af kærlighed omkring mig bliver jeg ofte spurgt om hvad jeg selv ønsker af det vi kalder kærlighed?

Når jeg åbner munden om at jeg ikke tror på livslangt monogami, så er det en mundfuld at forholde sig til for andre, som tror på at kærligheden vokser bedst, når man har fundet den rette og eneste rigtige at dele resten af livet sammen med. Men det er absolut ikke det, jeg afviser. Jeg afviser blot, at min forestilling om at kærlighed og det som jeg kan se mig lykkelig i; er begrænset til én mand resten af livet. Men efter mine veninders udsagn så er jeg en mundfuld at kapere på det punkt og at det aldrig vil blive Hr. Hvemsomhelst der kan matche mig på min helhed. På trods af, at jeg ikke har haft en hel hær af sexpartnere eller kærester, men få skift og meget nære relationer, som har udviklet sig over lang tid.

Hmmmm! Et andet bud er: Det fantastiske ved dig er at bag dit kloge og smukke ydre gemmer sig en forfærdelig beskidt tøs, som overrasker de fleste, fordi det er absolut ikke noget man bare lige ser på dig… Javel ja! 🙂

Jeg har haft og har mange forskellige versioner af mænd i mit liv, både dem der var mine egne og andres. Dem der er til låns og dem der er hælervarer. Det har rykket en del ved min egen forestilling om hvad der gør et åbent forhold lykkeligt. Kærligheden handler om at anerkende, respektere og have tillid til et andet menneske. Manden, som jeg gerne vil ende gammel sammen med, kender min lyst bedre end nogen anden og jeg hans. Jeg ville aldrig have lyst til at sætte regler for ham i forhold til at udleve hans egen lyst. Fordi jeg ganske enkelt ikke har troen på at regler skaber tryghed.

Men jeg har troen på at den rette kærlighed også rummer at vi forelsker os i andre, nyder andres nærvær og nyder det andre kan få os til at føle. Hvilken kvinde ville jeg være ved at sætte begrænsninger for hvor god sex min mand måtte have, når jeg selv sætter hans nærvær, hans tillid og hans lyst som noget af det højeste i et forhold og i den sex vi har med hinanden? Han skal være MIN fortrolige, men ikke min eneste.

Jeg kan se mange af de kvaliteter være en fællesnævner for de mænd, som jeg involverer mig med.

Ham, hvis tilstedeværelse er nok til at min fisse er drivvåd, fordi jeg tænder voldsomt på ham og på dét jeg ved han indeholder og står for. Han har lyst til rigtig meget både med mig og uden mig og skal ikke slås ihjel med begrænsninger. Kunsten er ikke at ville ham for meget. Jeg elsker, at han udfordrer mig og lader mig kende hans mørkeste lyster og jeg nyder når han kalder mig hans beskidte tøs, fordi det er præcis dét jeg også er. Lad mig aldrig miste at få det bedste af ham. Ham, som hviler i at være mit dominante modspil i sengen, i mine fantasier og i min lyst. Jeg elsker, at han begærer mig.

Ham, som åbner sine arme og har kaffen klar, når jeg trænger til omsorg, som kender mine mørkeste sider og mine mest lyse idéer. Ham, som er der for mig når jeg elsker for meget eller elsker for lidt. Ham, som leger djævlens advokat med mine tanker og giver mig ro til at vokse i vores venskab. Ham, som har selvindsigt og kan reflektere over sig selv og andre, men som ikke har behov for at være helt så eftertænksom, som jeg er. Jeg elsker, at han elsker mig.

Den ene ville dø af at blive min bedste ven, den anden af ikke at være det. Men klone kan man jo for fa***** ikke!?

Den dag mænd og grå tindinger kan klones, så…